Dette indlæg har været længe undervejs. Normalt bruger jeg ikke denne blog til at hælde vand ud af ørene om mit privatliv. Jeg har altid holdt den meget moderelateret, med en stor del af min personlighed til at skinne igennem.
Nu foregår der midlertid ting i mit privatliv, der i høj grad går ud over bloggen -eller i hvert fald aktivitetsniveauet, så må hellere få forklaret lidt.
Sagen er, at min kæreste og jeg er gået fra hinanden her for kort tid siden. Det var ikke noget dramatisk brud, og tror vi egentlig begge ser det som en stor lettelse. Det har ikke været nogen let beslutning, da vi jo har den dejligste 3-årige datter sammen, men i det lange løb holder det bare ikke, at man ikke er rigtig lykkelig.
Jeg bliver boende i vores hus, og har vores datter de fleste dage. Vi har fundet en fin ordning, som nok skal fungere -og ellers kan vi sagtens tale om det, heldigvis.
Det betyder til gengæld også, at min blogtid har været, og fortsat vil være, ret begrænset. Fra at være to til at være én om alt betyder jo en hel del, men det er gået virkelig godt synes jeg. Men for at min datter ikke skal lide en større overlast end det i forvejen jo vil være for hende, så bruger jeg rigtig meget af min tid sammen med hende lige nu :) Men jeg vender snart tilbage for fuld kraft, der skal bare lige lidt mere ro på herhjemme.
Men altså, jeg ER glad, det er jeg faktisk. Men selvfølgelig gør mit hjerte ondt for min datter, men jeg er helt sikker på, at i det lange løb, er dette suverænt den bedste løsning. Og hvem ved hvor ens hjerte ender :)
I’m not together with my boyfriend anymore, so I need to spend some more time alone with my daughter, which means I won’t update the blog as much as I normally do -but I’ll still check in at least once a day :)