Tanker om min modefremtid
Nu her hvor foråret officielt er skudt i gang (altså på datoen…) har jeg lyst til at dele mine tanker om den kommende sæson med Jer. Jeg kan ikke sige præcist hvor de kommer fra, men tror det er en blanding af min musikinteresse, sæsonens lysere, varmere vejr, og selvfølgelig hvad der sker på modefronten rundt omkring, både når jeg besøger Jeres blogs og ser billeder fra shows :)
Jeg vil egentlig ikke fokusere så meget på catwalk-trends som sådan i dette indlæg. Disse tanker er bare helt overordnet i hvilken retning jeg gerne vil styre min garderobe de næste mange måneder. Når jeg har de overodnede tanker på plads, kan jeg begynde at holde ekstra øje med, hvilke trends denne sæson der vil passe godt ind, f.eks. looks som Balmains SS10 khaki militær-stil. Det har jeg gjort et par gange tidligere, og er egentlig super glad for det, for jeg synes ikke helt, at jeg bliver revet med på diverse modetrends som alligevel ikke helt er mig, når alt kommer til alt.
Mit look har længe været meget sort og gråt med læder og nitter. Ret rock n’ roll’et og til tider meget enkelt, med få accessories. Jeg kommer aldrig ud af sort. Vi er blodbrødre, og blodbrødre skiller man sig jo ikke sådan lige af med ;) Men jeg har lyst til at tilføje en smule af det nærmest unævnelige ord -boho- ind i det. Jeg vil tænke mere boho og mindre punk, men beholde mit rock, så vi måske engang imellem kommer over i glamrock :) Ha ha, se det er bl.a. derfor jeg aldrig ville kunne sådan noget her som primært job, jeg kan ikke formulere mig på modesprog :D
Ok here goes; F.eks. tilføre mere mønstermix, vintageprints, smykker der kunne være taget ud af en marrokansk medina, flere lag, materialer som pailletter, fjer, læder og silke. Jeg finder nok primært min inspiration ved at sidde og tærske gamle billeder igennem, og især kan jeg godt lide tanken om Rolling Stones kæresterne Pallenberg og Faithfull, hvis garderober blev et miks af kæresternes rock-klædeskabe, designer-gaver, og diverse fund fra festivaler, markeder og rejser de var på. Og den inspiration gik jo sådan set begge veje, og mange af mændene er bestemt også værd at holde øje med! Det er ikke nye såkaldte stilikoner for mig, men her i vinterhalvåret har lysten altså bare været styret mod det mere enkle og rå.
Lige lidt billeder til at afslutte mit rablen:

Hvad er dine tanker for den kommende sæson? Hvordan danner du dig et overblik? Hvordan vil du gerne gå klædt?
Just a few thought about the forthcoming season. I want to downtone the punkvibe, and go for a bit softer boho-ish look, inspired by the great chicks Pallenberg and Faithfull. I will never abandon black and the rock-look, I just need more patternclash, layers, vintage-look jewellery and so on :)
Billeder fra bl.a. J. Angel.








Egentlig ikke noget med det at gøre – men fandt lige et billede hvor to forskellige kendte bærer din brudekjole :-)
Tænkte du ville se det;
http://www.facebook.com/album.php?aid=1005&id=100000521407701#!/photo.php?pid=22172&id=100000521407701&fbid=100888583271855
2. marts 2010 @ 02:24
Dejligt indlæg! Det er sjovt at læse om dine overvejelser!! :)
2. marts 2010 @ 08:13
Ligesom dig vil jeg gerne “bløde” alt det sorte og hårde fra vinteren. Jeg glæder mig til at bruge noget mere kernelæder, hvide blonder, blomstrede vintagekjoler med boots for at kommer lidt mere væk fra det der look med oversize tees og leggins, som jeg er ved at være noget træt af for mit eget vedkommende. Læste lige igår at en af de fancy franske trendspottere spår, at “retro er død og det moderne er det nye moderne” – læs: Lady gaga afløser f.eks Kate Moss og hendes retro-look… Ærgerligt nok, så er jeg bare ikke smart, for futuristisk bliver jeg aldrig og lige nu har jeg det præcist som dig, jeg savner lidt det retro/boho look som var fremme for nogle år siden (IKKE Munthe looket) men netop denim, læder, blonder, boots, lag, etniske smykker mv. To ting jeg SKAL have her i år er et par gode jeans og et par Monies øreringe:) Tak for inspirationen – det er ofte dem, der ikke selv er/var bevidste om deres status som “stilikoner” som er de største inspirationskilder:)
2. marts 2010 @ 08:14
Cool billeder og stil. Egentlig syntes jeg du har en ret fed stil, ikke ret langt fra disse billeder ;)) Men glæder mig til at følge dig og dine ide’er :)
2. marts 2010 @ 09:11
Hej Camille.
Lidt off-topic, men for noget tid tilbage lavede du et indlæg om Toklum AW09 og havde i den forbindelse fundet billeder fra deres lookbook. Kunne du måske lokkes til at gøre det samme for SS10? Eller evt. linke til hvor man kan finde billederne, for jeg har ikke haft held med at opsøge dem selv..
De bedste hilsner herfra
2. marts 2010 @ 09:37
Fedt du gør dig de tanker, og indviger os andre… Tror de fleste har det med at falde ind i en rytme hvad angår tøj! Jeg selv har det også med at holde mig inde for de trygge rammer. Tror aldrig jeg bliver lige så modig som dig, men det sætter helt sikkert tanker igang!
lige da wedges kom ud, tænkte jeg “no way José”! – De mindede mig om Buffalosko! Købte alligevel mit første par igår af de cool piger fra “whynotblog”, er helt sikkert solgt de er så fede!
Så i den kommende sæson bliver det wedges, jordfarver, og måske lidt vildere ting ved lejlighed:)
Ha en go dag!
Vh Simone/fashionmanifest
2. marts 2010 @ 09:40
Fed stil og tak for inspiration.
Jeg har en slags forsmag for det romantiske look, er vild med de nude farver der er kommet.
Jeg vil godt over i et lidt mere vintagelook i den romantiske stil med flere smykker – men jaeh, det koster alt sammen og som studerende…så siger det vist sig selv ;)
Så skal jeg sikkert have endnu flere kjoler i år, syntes der er for mange bukser i mit klædeskab og så bare vente på mit hår gror langt :P
2. marts 2010 @ 12:38
Selvom du hævder, at du ikke taler modesprog, har du nu alligevel formået at inspirere mig med dit skriv. Og jeg glæder mig meget til også at lade mig inspirere af dine looks, når foråret endelig kommer for at gøre mit look lidt mere råt – jeg har nok tendens til det pæne og søde, når solen skinner…
Det sagt vil jeg rigtig gerne i de lyse farver snart. Pasteller og blomsterprint er min evige sommeruniform, og i år vil jeg også meget gerne i de neutrale farver – khaki, beige, brun, grå. Og måske prøve et par nye prints…
Mvh
Mette
http://www.modedullen.blogspot.com
2. marts 2010 @ 14:21
Altså, jeg planlægger aldrig. Men mine planer for foråret er feminint, fransk og sødt. Helst lidt retro. Sandalerne lavet af træ inspirerer mig helt vildt. Jeg nyder at læse din blog og få inspiration, trods det faktum at jeg overhovedet ikke har samme stil som dig, og du er en del ældre(men selvfølgelig stadig ung og smuk ;)).
2. marts 2010 @ 15:00
Helt sikkert boho ihvertfald! Det kommer meget frem her til sommer og bliver et hit. Det er jo allerede set lidt i den hippiemode der har været fremme med hårbåndene og maxikjolerne og det bliver kun bedre!
http://passionsforfashion.blogspot.com/
2. marts 2010 @ 15:37
Det lyder spændende og eksperimenterende.
Jeg har ingen planer. Udover, at jeg vil forsøge at adoptere lidt farver ind i mit klædeskab, hvis ellers mit sorte lager siger go for det ;)
C
2. marts 2010 @ 17:38
jeg skal også være mere boho til sommer – med masser af (blomster)print :) og hvis jeg bliver træt af det, så vil jeg klæde mig helt enkelt i lyse farver og draperede kjoler/nederdele :)
2. marts 2010 @ 18:09
Jeg er stadig vild med læder og sort. Sort bliver jeg bare aldrig træt af og får at bløde det op i sommeren vil det være med flagrende skjorte og evt. en boho vest / lang halskæde. Jeg har mange farver i min garderobe og vil mikse det hele med hiannden og i forskellige materialer og prints.
Jeg planlægger ikke mine køb, går mere efter hvad min intuition siger mig vil være et item som jeg vil kunne bruge til sommer. Jeg elsker at gå i genbrug og har kjoler i prints som har vibes fra 60´og70´ så dem vil jeg style med en lille rå jakke og støvler/flade gladiators.
http://thetigerakachau.blogspot.com/
2. marts 2010 @ 21:45
Jeg er allerede gået målrettet efter visse ting, såsom en lys trenchcoat, lyse bukser og en nude blazer som manglede i min garderobe, men har ikke overvejet hvilke stilarter jeg vil have ind i min garderobe. Jeg plukker bare lidt af hvert, mikser på kryds og tværs og går i hvad jeg kan lide og som klæder mig :). Lige i øjeblikket har jeg dog forbudt mig selv at købe mere sort (!) så jeg inden sommer forhåbentlig får lidt mere pang i garderoben :)
2. marts 2010 @ 22:23
Lyder til vi deler stil, lidt som en gammel steve miller band sang “silk and satin leather an lace” og så må det lige fortsætte black betty with an angels face øhhh nej for F.. blond Betty :o))
3. marts 2010 @ 21:30
Jeg elsker at du altid har et billede af Marc Bolan med i dine stil-collager, manden var og er fantastisk på alle måder :)
4. marts 2010 @ 17:36
[...] fordi, så er begge klichérne på banen, ha ha) lidt mere denne sommer, se bl.a. mine tanker her, og det blev lige pludselig ret meget nemmere. Rikke fra Daisy sendte nemlig en pakke med dette alt [...]
22. maj 2010 @ 16:04